Warning: Creating default object from empty value in /var/www/billardsport.dk/public_html/wp-content/themes/swatch/functions/admin-hooks.php on line 160

Varianter

Carambole og Keglebillard
Disse har en diameter på 61,5mm, og vejer 207gr. Et sæt består typisk af to hvide baller og en rød, selvom der, for carambolesæts vedkommende, kan være tale om en rød, en hvid og en gul bal
Derudover kræves der selvfølgelig, til keglebillard, et sæt kegler. Disse er, som standard, 120mm i højden imens diameteren i bunden er 14mm. Keglens ”krop”, altså det tykkeste sted, har en diameter på 20mm, og halsen og hovedet respektivt, har en diameter på hhv. 8 og 13mm. De vejer 11-10gr.

Pool
Poolballer har en diameter på 57,2mm. Et sæt består, traditionelt, af en hvid stødbal og 15 nummererede baller. Disse er opdelt i to varianter, kaldet ”farver”. 1-8 er ensfarvede, kaldet ”hele” og 9-15 er hvide med en bred stribe, kaldet ”halve”. Hvad den hvide stødbal angår, er man, især ved TV-transmitterede kampe, begyndt at udskifte denne med en hvid udgave med røde prikker. Det gør den lettere at se for seerne og det bliver ganske tydeligt når der anvendes skæv.
På de Britiske øer spiller man sin egen udgave af pool, kaldet engelsk pool (eller ”British pool”). Her er de ”hele” og de ”halve” erstattet af syv røde og syv gule baller, men stadig en enkelt sort iblandt. Reglerne er marginalt anderledes end i det amerikanske 8-ball, og traditionelt set spilles det på et snookerbord, men det bør næsten opleves på egen hånd på en pub!

Snooker
Det er nævnt andre steder, men fortjener at blive nævnt igen; snooker ER den mest avancerede form for billard der findes. Derfor spilles der selvfølgelig også med flere baller, og et komplet snookersæt indeholder således hele 22!
Der er en enkelt hvid stødbal, 15 røde samt en gul, grøn, brun, blå, pink og sort bal. De, med en diameter på 52,4mm, mindre end alle andre varianter, og blot for at nævne lidt om, hvor meget præcision betyder er den maksimalt tillade tolerance ikke mere end 3gr fra den letteste til den tungeste i et sæt!
Ligesom i de amerikanske pool-kampe, er der en tendens til, at den helt hvide stødbal skiftes ud med en tilsvarende med røde prikker. Snooker er dog et spil præget af mange års traditioner som ikke så let lader sig ændre, og man er således ikke nået til at spille med en ”spotted” rød i TV-transmitterede kampe.